Videoer med og om Itzhak Bentov er tilføjet på denne side! Itzhak Bentov er forfatter til bogen Det Vilde Pendul, Borgen 1982. Den har sat et stort præg på den spirituelle subkulturs forsøg på at forene egen begrebsrammer med naturvidenskaben. Bentov fik stor betydning for forståelsen af Kundalini, da han opstillede en model for, hvordan den fysiologiske del af processen kunne tænkes at fungere, og hvordan den spejler sig i kropsoplevelser og sjæleliv. Gennem samarbejdet med psykiateren Lee Sannella har han spillet en vigtig rolle for en moderne forståelse af et begreb med rødder i en anden tid og kultur, men med universel betydning. |